En meget kompakt variant af Hygrophila corymbosa, hvor bladene sidder tæt på stænglen.
Danner talrige sideskud, som forstærker det kompakte udseende.
Skud med længere afstand mellem bladene kan pludseligt dannes og bør fjernes for at bevare skud med tætsiddende blade.
Bladene er brunligt mørkegrønne, når planten leveres til butikken, men efter en tilpasningsperiode i akvariet skifter de til lysegrønt med sølvhvid underside.
Ved kraftig belysning kan de yngste blade få en rødbrun farve og med tiden går de ældste og nederste blade til, specielt ved lavere lysstyrker.
Der dannes dog nye sideskud, som udfylder planten.
Type : Stængel
Sted : Asien
Højde : 10-15 cm
Temperatur : 20-28
Lys : Lav
Vækst : Middel
Ekstra CO2 : Ikke nødvendigt
Sværhedsgrad : Nem